Hvor god er du til ikke at vide?

Det kan lyde modstridende, at ikke-viden skulle være en kompetence, men det er ifølge Martin Vesterby tilfældet. Især hvis du vil innovere, skal du turde stille dig der, hvor du ikke kender svaret. For mange kræver det træning.

Som partner i Health Tech Hub Copenhagen arbejder Martin Vesterby med innovation i sundhedsvæsenet. Her kombinerer han sin dybe, lægefaglige viden med kompetencer inden for kommunikation, netværk, samarbejde og kreativitet, hvilket gør ham til en klassisk T-profil: En person der er forankret i sin faglighed (den lodrette streg i T’et) og som samtidig møder verden med ”åbne arme” (den horisontale streg i T’et).

Vi behøver ikke vide det hele, siger Martin Vesterby, som mener, vi skal blive bedre til at bringe os selv i situationer, hvor vi bliver nødt til at sige ”Det ved jeg ikke.” Vi har bedt ham uddybe.

Hvordan kan det være en fordel ikke at kende svaret?

”Udfaldsrummet bliver større, når vi ikke leder efter svar, men går på opdagelse i muligheder. Her bliver vi kreative, og forudsætningerne for at skabe nye, innovative løsninger er til stede. Men det kræver, at vi er trygge ved at være uvidende og tør sige ’Det ved jeg ikke, lad os undersøge det,’ og det er svært for mange – ikke mindst veluddannede.”

Hvorfor er det så svært at være uvidende?

"Det ligger i vores kultur og vores uddannelsessystem, at vi skal kende svarene. Tvivlen får sjældent en plads, og det begrænser vores evne til at tænke i nye baner og trække på viden fra eksempelvis andre fagligheder.”

Hvordan ser det ud, når man er god til ikke at vide?

”Så kigger man på andre. Og lytter. Undrer sig og stiller spørgsmål. Kombinerer sin egen faglighed med en nysgerrighed på, hvad andre end én selv kan byde ind med. Teamwork, kommunikation, netværksdannelse og kreativitet er vigtige kompetencer, som giver T-profilen de ’arme’, der kan invitere andre fagligheder og nye perspektiver ind.”

Hvorfor er det her særligt relevant inden for life science?

”Både når vi taler innovation internt i virksomhederne og i forhold til de helt store udfordringer på sundhedsområdet, er der brug for nytænkning. Hvis vi vil forbedre sundhedssystemet og skabe bedre løsninger for patienterne, skal vi turde tænke i nye baner. Inden for Life Science er tolerancen for fejl lav, så her er der endnu mere behov for at træne. Der skal en vis portion risikovillighed til for at skabe de forbedringer, der er brug for.”

Er der situationer, hvor vi ikke skal stille os tvivlende?

”Akutte situationer er ikke der, hvor man skal udfordre det etablerede. Når et godt udfald for patienten er på spil, følger vi selvfølgelig procedurerne. Men i det omfang det ikke er akut, er det bare om at undre sig og stille spørgsmål, så vi kan nytænke og skabe forbedringer.”

Hvordan oparbejder man modet til at sige ”det ved jeg ikke” lidt oftere?

”Man skal træne sit ’growth mindset’ og holde sig i gang. Turde læne sig ind i noget, man ikke ved, hvor fører hen. Ved at udfordre sig selv og ofte lære nyt, oparbejder man den form for ydmyghed, der kommer ved at være nybegynder. Der er mange kurser i innovation, kreativitet, kommunikation osv., men værktøjer er ikke det mest afgørende – det er de menneskelige relationer og måden, du møder andre mennesker, og modet til at sige ’Det ved jeg ikke, lad os undersøge det.’”

Skal vi så alle sammen være T-profiler?

”Nej – og ja. Svaret er ikke entydigt. Der vil stadig være behov for højt specialiserede eksperter, og der skal være plads til forskellige profiler på arbejdspladsen. Men selv, hvis du ved alt på et givent område, skal du kunne tøjle din indre specialist. Afhængigt af konteksten skal du vurdere, hvordan du bedst sætter din faglighed i spil. Det kræver ydmyghed, og at du arbejder med din evne til at kommunikere og samarbejde – og det gør dig med tiden til en stærk T-profil.”

Hvornår I ens karriere, skal man tænke i at udvide sine T-kompetencer?

”Så tidligt som muligt – men det er aldrig for sent. I virkeligheden handler det om et mindset, hvor vi ikke udelukkende lærer fakta og færdigheder, men i højere grad lærer, HVORDAN vi kan lære.”

Denne artikel er baseret på Martin Vesterbys indlæg, ”Tænk i T-profiler, når I vil udvikle”, på Life Science Meetup d. 17. august 2022 i Life Science Huset.

Læs mere om T-profiler og kompetencebehov i life science i disse artikler:

• Kampen om den knappe ressource: Medarbejderne

• Hvis du vil noget, skal du møde andre (interview med Diana Arsovic Nielsen, CEO, Danish Life Science Cluster)

Hos Atrium kan du både bygge videre på din eksisterende faglighed og blive klædt på til at gå i kvalificeret dialog med andre fagligheder. Atrium er også et sted, hvor du styrker dit netværk og debatterer med andre, der ligesom dig arbejder inden for Life Science.