3 TIPS: 
MAXIMISE YOUR
RETURN ON EDUCATION

december 2023

Styrker du aktivt dit netværk?

Af: Sysser Agergaard Ærtebjerg, Direktør, Atrium


I nutidens karrierelandskab er der én egenskab, der konsekvent adskiller dem, som formår at udvikle sig gennem hele deres professionelle liv – deres ubøjelige dedikation til netværksdannelse. Dét at have antennerne ude er afgørende for mange af de muligheder, der opstår i din karriere.


Hvorfor er det vigtigt at styrke sit netværk?

Det er vigtigt at have et godt netværk, for at du hele tiden udvider din professionelle horisont, og for at udfordre dig selv og andre. Det giver grobund for udvikling – både i dit personlige og professionelle virke.

Et fagligt og professionelt netværk kan også være med til at give dig en fornemmelse af, hvad der sker i branchen, så du hele tiden bliver klogere på, hvad der sker med markedet og hvilke ting, der rører sig. Det er derudover vigtigt at kende sin markedsværdi, og det kan kun lade sig gøre, hvis du holder dig orienteret om, hvad der sker rundt omkring i den branche, du arbejder i.


Hvordan kommer du i gang?

Hvis du for alvor vil sætte skub i at udvide dit netværk, kan det være en god ide at melde sig ind i en netværksgruppe. Hos Atrium har vi en række netværk.

Her mødes du med ligesindede med faste mellemrum, så I bliver en fasttømret gruppe, der kan sparre med hinanden om stort og småt i et fortroligt rum.

Møderne har alle et fagligt emne, som giver nye perspektiver og styrker jeres generelle viden, og de bliver altid faciliteret af en fagekspert. På den måde er en netværksgruppe også en god måde at få et større overblik over din fagprofessionelle retning.


Et kursus er også en form for networking

I Atrium styrker og udvikler du dit netværk, både når du er med i en netværksgruppe, og når du kommer på kursus.

Et kursus er nemlig også en god mulighed for at udvikle dine fagligheder i fællesskab med ligesindede, få andre perspektiver på dit område og blive opdateret på den nyeste viden og indsigter, som ikke nødvendigvis bliver drøftet over frokostbordet på din arbejdsplads.

Ved at samle folk fra forskellige afdelinger og firmaer kan I sammen vidensdele – og da alle har et fælles mål, er vores erfaringer, at kursusdeltagerne bliver godt sammentømret.


Atrium er der, hvor mennesker mødes

Atrium er ejet af Lægemiddelindustriforeningen, som igen er ejet af medlemmerne – hvilket betyder, at vi ultimativt er ejet af vores kunder.

Uanset om du deltager i et kursus eller en netværksgruppe hos Atrium, kan du være sikker på at komme hjem med opdateret viden og relevante indsigter. Både vores kurser og netværksmøder bliver udviklet i tæt samarbejde med industrien og academia, så du bliver opdateret på både teoretiske og praktiske indsigter.