Fra ‘just-in-case’ til ‘just-in-time-learning’ med dynamisk efteruddannelse

Planlægning er slet ikke skidt, men at være parat til at ændre planer bliver mere og mere centralt. Livslang læring er en del af det, som en fremtidsforsker kalder ”just-in-time-learning”: Evnen til dynamisk at tilegne sig relevant viden, når der er brug for den.

Langtidsplanlægning og lineære karriereforløb kan ikke længere stå alene. Det betyder ikke, at du skal lægge alle uddannelsesplaner på hylden. Så langt fra. Men du skal tænke på livslang læring og efteruddannelse på en langt mere dynamisk måde end der hidtil har været tradition for.

Hverdagen vendt på hovedet

Simon Fuglsang Østergaard er fremtidsforsker og seniorrådgiver hos Instituttet for Fremtidsforskning, og han vurderer, at vi med Corona blot har fået en tidlig forsmag på, hvordan fremtidens arbejdsmarked og arbejdsliv er under forandring.

”Når der bliver vendt op og ned på hverdagen, som vi kender den - og det kommer vi til at opleve mere af – så er det vigtigt at være omstillingsparat og tilpasningsdygtig. Inden for life science ser vi, hvordan data og teknologi i stigende grad får betydning og udfordrer fagligheden, som vi kender den. Samtidig vinder en ny form for specialister frem, de såkaldte neo-generalister. De er specialister i at være generalister og er gode til at tage det bedste fra ét felt og kombinere det med et andet. Neo-generalister bringer ideer og viden i spil i andre sammenhænge – og så er de mindre sårbare, når et specialistområde automatiseres væk”, forklarer Simon Fuglsang Østergaard.

Der er brug for personer, der formår at se sammenhænge og styre kompleksitet. Simon Fuglsang Østergaard uddyber: ”Der vil komme et skifte fra det, vi kalder ’just in case-lear­ning’ til ’just in time-learning’. Det betyder, at vi går væk fra at tilegne os viden, som vi kun måske kommer til at bruge, til at blive specialister i at optage og indlære viden, præcis når vi skal bruge den”.

Corona som fremtidssimulator

Omstillingsparatheden er blevet sat på prøve hos både den enkelte medarbejder og hele virksomheder og organisationer. Atrium har selv været igennem en omstilling med at udbyde langt flere kurser digitalt, og på mange måder kan Corona ses som en fremtidssimulator, hvor vi har fået mulighed for at teste vores parathed.

”Covid-19 bliver ikke den sidste pandemi. Der vil komme andre disruptions, og det skal man forberede sig til. Hvis du ikke udvikler dine kompetencer, kommer du bare bagest i køen. Vi kender det fra Darwin – det er ikke den stærkeste, der vinder, men den, der er mest omstillingsparat. Og det er uanset, om man fx skal forholde sig til en ny undervisningssituation eller skal udvikle vacciner på rekordtid i en medicinalvirksomhed”, forklarer Maibritt Thoft-Christensen, som er Educational Programme Leader hos Atrium og har ansvaret for at udvikle kurser til den kommercielle side af life science-branchen, fx Marketing Compliance og Market Access.

Dynamisk kompetenceudvikling

At skære i efteruddannelsesbudgetterne i krisetider kan blive dyrt på længere sigt. Dynamisk kompetenceudvikling kræver netop, at medarbejderne har adgang til at tilegne sig nye kompetencer, når der er brug for det. Også selvom det ikke er inden for de klassiske fagområder. ”Vi ser en tendens til, at der er brug for et andet kompetence-mix hos den enkelte medarbejder end tidligere. Eksempelvis skal de traditionelle lægemiddelvirksomheder sørge for at få tech-kompetencer ind, mens tech-virksomheder bør skaffe sig viden om generelle emner inden for lægevidenskaben”, forklarer Marianne Puggaard Jensen, som er Educational Programme Leader for de sundhedsvidenskabelige kurser hos Atrium.

Skab rum til det uforudsigelige

Det er naturligt, at der er traditionelle fag- og specialistområder, hvor du eller din virksomhed fortsat gerne vil holde sig opdateret og øge kompetenceniveauet. Det er fornuftigt, og det skal I stadig gøre. Det væsentlige er samtidig at have opmærksomhed på de nye strømninger.

Behovet for årvågenhed hænger især sammen med, at den omfattende udvikling på navnlig teknologiområdet gør det så godt som umuligt at vide, hvilke kompetencer I får brug for i fremtiden. Og så er vi tilbage til Simon Fuglsang Østergaards pointe om ’just in time-learning’: ”Evnen til at spotte behovene og tilegne sig viden, når der er brug for det, kommer til at være en afgørende konkurrenceparameter på fremtidens arbejdsmarked”, afslutter Simon Fuglsang Østergaard.