Kampen om den knappe ressource: Medarbejderne

Det skorter ikke på bogstavsforkortelser i life science, og i dag er vi kommet til ”T”. Det bogstav spiller nemlig en central rolle for organisationers succes i fremtiden. Intet mindre.

Flere brobyggere og færre mini-me’er

”T” bruges, med rod i McKinsey i 1980’erne, til at beskrive et mix af kompetencer – sat på spidsen: Den vertikale streg beskriver specialisten, og den horisontale streg beskriver generalisten.

”Sætter man stregerne sammen får man et menneske, som tænker holistisk, som tænker samarbejde på tværs af kompetencer. Et T-formet menneske drives af nysgerrighed og er selvledende udi i læring”, fortæller Maibritt Thoft-Christensen, Uddannelsesleder for de kommercielle kurser i Atrium.

Og hvorfor er det så centralt for succes i fremtidens lægemiddelvirksomheder?

”Det er simpelthen den vej, vinden blæser. Lægemiddelindustrien har stadig på nogle områder brug for en 0-fejlskultur baseret på superspecialiserede kompetencer, fx i trials og produktion. Men man må indse, at en 0-fejlskultur ikke er vejen frem ift. bl.a. produktudvikling og medarbejdertrivsel. ’What got you here, won’t get you there’, som man siger, så der skal være flere brobyggere og færre mini-me’er”, mener Maibritt.

I konkurrence med tech

Tallet 30.000 er flere gange nævnt som det antal medarbejdere, der skal tilføjes i lægemiddelindustrien for at kunne fortsætte den vækst, som dansk life science har præsteret i de senere år.

Også trenden i retning af, at konvergerende industrier møver sig ind på lægemiddelvirksomhedernes hjemmebane, nødvendiggør, at man tænker i sammenhængskraft – og i at tiltrække den knappe ressource: Medarbejderne.

Her er lægemiddelindustrien i kamp på flere fronter: Med sig selv ift. at tilbyde yngre generationer den type arbejdsliv, de forventer – og med andre industrier:

”Andre brancher, fx tech-branchen, har lidt mere vind i sejlene, når det kommer til imaget som en attraktiv branche. Så de unge, der står på vippen mellem at udfolde deres kompetencer hos enten fx Google eller i en lægemiddelvirksomhed, skal altså lokkes til med værdier, der giver mening for dem”, mener Maibritt.

Rollerne skifter: Hvem er vindere og tabere?

En ting er at vide, at man mangler medarbejdere – men hvilke kompetencer er det så, de skal have i fremtidens farma?
Det er ikke de samme som nu, peger rapporten ”Forward Thinkers Review” på. I den har Atrium, Signum (tidligere DLIMI) og SPI undersøgt kompetence- og rolle-behovet i lægemiddelindustriens kommercielle funktioner. Og der er klare vindere og tabere:

”Forfølger du fx en karriere inden for market access eller medical affairs, ser fremtiden lys ud”, fortæller Maibritt. ”Lægemiddelvirksomheder forudser nemlig et stigende behov for disse kompetencer. Til gengæld tyder alt på, at traditionelle roller inden for salg vil blive omformet til noget andet med udgangspunkt i det digitale univers.”

Ledelse af specialister endnu vigtigere

Vender vi blikket tilbage mod den T-formede medarbejder, viser Forward Thinkers Review også en interessant trend:
De næsten 200 respondenter i undersøgelsen efterspørger i lige høj grad, at man organisatorisk har fokus på at arbejde i ad hoc teams, sammensat alt efter projekt, og at man har højtspecialiserede teams:

”Som arbejdsgiver er det klogt at vogte sig for at forvente, at alle ens medarbejdere er Superman. Det er fx de færreste mennesker, der både er i top 1% inden for deres specifikke faglighed og samtidig helt naturligt kan sammentænke med andres arbejde. Dette peger på, at ledelse af specialister også bliver en meget efterspurgt kompetence fremover: En ledelsesform som vitterligt ser værdien i alternative perspektiver”, mener Maibritt.

Hire for attitude, train for skills – retain through education

Ansæt mennesker med det rette mind-set og oplær dem så i din virksomheds specifikke behov. Det er efterhånden et velkendt råd. Men i en life science-industri i rivende udvikling er man aldrig færdiguddannet:

”Dine universitetskompetencer er, groft sagt, som en ny bil: Det øjeblik, du kører den ud fra forhandleren, er den på vej til at forældes – og der er nye biler med nyere teknologi på vej ud fra fabrikken”, fortæller Maibritt. ”Derfor må det være slut med at betragte efteruddannelse som et personalegode. Læring skal ikke ses som nice-to-have, hverken fra medarbejderens eller virksomhedens side. Læring skal være obligatorisk. Det er opskriften på både medarbejdertrivsel og -fastholdelse og på virksomhedens samlede succes.”

”Hos Atrium tilbyder vi efteruddannelse til alle kompetencer i life science-værdikæden. Det er en fornøjelse at være med til at løfte sektorens og samfundets ansvar for at videreuddanne de mennesker, som skal skabe fremtidens sundhedsløsninger”, slutter Maibritt.