Hvordan ser din fremtidige Life Science kollega ud?
Der sker markante ændringen inden for life science i disse år. Digitalisering, centraliserede beslutningsprocesser og skærpet fokus på forebyggelse er bare en del af den udvikling vi ser. En udvikling, der har betydning for, hvordan life science virksomheder arbejder og ansætter.
Vi tror, at allerede om få år vil flere virksomheder i højere grad have fokus på at levere løsninger på udfordringerne i det offentlige sundhedsvæsen snarere end på at få nye produkter på markedet. Dette forudsætter at virksomhederne kan samarbejde med interessenter på tværs af individuelle og kommercielle interesser, og at målsætningen er at finde fælles løsninger, der skaber værdi i bredt i sundhedsvæsenet.
De mest eftertragtede kompetencer
Når virksomhederne i fremtiden skal finde medarbejdere, er det vores vurdering, at de vil kigge efter følgende kompetencer:
- Samarbejde på tværs af discipliner – evnen til at samarbejde med personer på tværs af faglige discipliner og specialeområder både i og uden for organisationen.
- Kommunikation – at kunne dele viden med kollegaer og aktivt etablere og udvikle dialogen med interessenter.
- Løsningsorienteret – indgående forståelse for, hvordan man navigerer i et komplekst netværk af interessenter og samtidig inspirerer til fælles løsninger.
Dog er det vigtigt at understrege, at egenskaber som entusiasme, gå-på-mod og faglig ekspertise stadig er helt essentielle. Der vil bare være større efterspørgsel på medarbejdere, der også kan samarbejde, kommunikere, og som har evnen til at se nye løsninger på kendte problemer.
Er du klar til fremtiden?
Vi bestræber os på at hjælpe dig til at være parat til fremtiden. Derfor tager alle vores uddannelser højde for det tværfaglige samarbejde og forståelsen af interessenter, uanset om du arbejder inden for salg, marketing, market access, klinisk udvikling, regulatory affairs, pharmacovigilance eller andet.
Hej! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag flere artikler med tips og om den betydning, som kompetenceudvikling har på din motivation og karriereudvikling.