Mød Maja
En af Atriums styrker er det team, der står bag. Her kan du møde Maja Borde, som er Koordinator. Hvad er det? Og hvad gør Majas baggrund inden for event-planlægning og lægemiddelindustrien for din oplevelse på Atriums efteruddannelser?
Hvorfor synes du, det er spændende at arbejde med efteruddannelse til life science-sektoren?
"Jeg kommer selv fra industrien og har været på et par Atrium-kurser i årenes løb. Så da jeg fik mulighed for at arbejde i Atrium, slog jeg til, fordi jeg har oplevet Atrium fra en kursists side, og har kunnet mærke det engagement og energi, der var hos medarbejderne. Og det vil jeg gerne være en del af."
Hvorfor mener du, det er vigtigt at efteruddanne sig gennem hele livet?
"Jeg mener, at både personlig og faglig udvikling er vigtigt, så man rykker sig som menneske. Så efteruddannelse er bare en naturlig del af rejsen mod at blive et bedre og mere helt menneske. Hvis ikke vi rykkede os, ville livet nok blive ret kedeligt."
Hvad synes du, er styrken ved lige præcis Atriums kurser?
"Det er det engagement og den store faglighed, man kan mærke hos underviserne og alle, der er involveret i kurserne. Man kan mærke, at de gør det, fordi de brænder for det, og det gør kurserne mere interessante og spændende at deltage i som kursist."