Mød Maibritt
En af Atriums styrker er det team, der står bag. Her kan du møde Maibritt, som er Head of Commercial Team. Hvad er det? Og hvad gør Maibritts baggrund inden for Learning og Development hos globale life science virksomheder for din oplevelse på Atriums efteruddannelser?
Hvorfor synes du, det er spændende at arbejde med efteruddannelse til life science-sektoren?
"Fordi det handler om liv og livskvalitet. Denne branche har betydning for alle mennesker igennem livet i større eller mindre omfang. Jeg er drevet af at kunne gøre en forskel for andre – at klæde folk i branchen på til at kunne tackle nuværende og fremtidens udfordringer bedst muligt.
Min mangeårige baggrund fra B2B og B2C salg/marketing koblet med Learning & Development-erfaring bl.a. fra globale life science virksomheder har givet mig en holistisk forståelse for, hvordan man oversætter virksomhedsmål og strategier til kompetencebehov og adfærdsændringer. Det har også lært mig, hvordan forskellige læringsmetoder og teknologier kan bruges til at opnå størst mulig effekt for den enkelte og for virksomheden."
Hvorfor mener du, det er vigtigt at efteruddanne sig gennem hele livet?
"Først og fremmest fordi det beriger os som individer at lære nyt hele tiden; dernæst fordi det er en nødvendighed for at kunne forblive relevant på arbejdsmarkedet igennem et langt arbejdsliv. Efteruddannelse er mange ting, men i bund og grund handler det om at lære sig nye kompetencer og adfærd."
Hvad synes du er styrken ved lige Atriums kurser?
"Den er, at vi, der arbejder i Atrium, brænder for det, vi laver. Vi føler en tilknytning til både vores kurser og i særdeleshed vores kursister. Uagtet hvor floskelagtigt det end måtte lyde, så bliver der noget familiært over dét at gå på kursus i Atrium, og det, mener jeg, er en styrke – at vi alle stræber for at gøre hinanden og branchen som et hele så gode som muligt. Atrium er et samlingspunkt, hvor vi mødes om noget fælles: Fremskridt, læring og fornyelse."