Mød Christina
En af Atriums styrker er det team, der står bag. Her kan du møde Christina Spangsberg, som er Client Manager. Hendes baggrund fra møde- og konferenceområdet gør en forskel for din oplevelse på Atriums efteruddannelser.
Hvorfor synes du, det er spændende at arbejde med efteruddannelse til life science-sektoren?
"Det er tydeligt at mærke engagementet hos vores kursister, og det smitter i den grad af på os, der sidder bag kulisserne og samler trådene og har overblikket over alle kurserne. Jeg kan mærke den store dedikation til faget, hvilket virker meget bekræftende. Det at være med i planlægningsprocessen fra A til Z, motiverer mig, og dialogen med kursister og undervisere er rigtig god – og så er det altid en fornøjelse, at se kursister komme tilbage til nye kurser."
Hvorfor mener du, det er vigtigt at efteruddanne sig gennem hele livet?
"Det er altid godt med efteruddannelse. Det styrker kompetencen hos medarbejderen, motivationen for den enkelte bliver større, ligesom glæden ved at gå på arbejde også vokser. Man bliver udfordret til at tænke anderledes og innovativt ved at få vitaminer til hovedet."
Hvad synes du, er styrken ved lige præcis Atriums kurser?
"Velorganiserede- og tilrettelagte kurser med meget dygtige og inspirerende undervisere. Vi har et stort netværk af højt profilerede undervisere og samtidig en stor berøringsflade med lægemiddelbranchen, som gør, at vi altid ved, hvad der rører sig. Vi leverer et stærkt produkt, hvilket vi er super stolte af."