INDHOLD
Lægemiddelkonsulentuddannelsen er relevant for alle, der ønsker en grundlæggende forståelse af farmaceutisk terminologi, aktører i sundhedssektoren og medicinalindustrien, og som ønsker at styrke deres kompetencer ift. at arbejde med eller rådgive om lægemidler til human brug.
Du får styr på begreber inden for anatomi, fysiologi, sygdomslære, farmakologi og medicinalindustrien. Uddannelsen er udviklet på basis af indsigter fra læger og eksperter fra medicinalindustrien for at sikre, at kursusindholdet er opdateret og relevant
Er denne uddannelse for dig?
Lægemiddelkonsulentuddannelsen er relevant for alle, der arbejder i eller på vegne af en lægemiddelvirksomhed i Danmark og interagerer med sundhedsfaglige.
”Jeg vil gerne sige tusind tak for et fantastisk uddannelsesforløb. Det har været en fornøjelse at lære fra alle de dygtige, engagerede undervisere – og at mærke Atriums engagement i mit forløb.”
Nazia Naseem Khan, Territory Business Manager, McNeil Denmark ApS (part of Kenvue).
"Det har været både udfordrende og lærerigt, og jeg kan bruge elementer fra kurserne på Lægemiddelkonsulentuddannelsen i mit daglige arbejde som Key Account Manager hos Novo Nordisk – ud over at jeg har fået indblik i flere andre fagområder. Jeg anbefaler Lægemiddelkonsulentuddannelsen til folk der gerne vil have en dybere forståelse for, hvad der foregår i de forskellige afdelinger i industrien. Der er desuden gode muligheder for at få udbygget sit netværk blandt kolleger i andre firmaer, når man på den måde følges ad igennem kurserne på uddannelsen."
Kasper Sig Arnskov, Key Account Manager (Cardiometabolic Sales), Novo Nordisk A/S
Se her hvad en tidligere deltager fik ud af uddannelsen:
Uddannelsens indhold
Lægemiddelkonsulentuddannelsen består af obligatoriske kurser, der giver dig viden om anatomi, fysiologi, sygdomslære og farmakologi samt en række valgfrie kurser, som du kan vælge, så de passer til dine faglige interesser og behov.
For at gennemføre uddannelsen skal du:
- Deltage i alle de obligatoriske kurser
- Bestå prøverne for Anatomi & Fysiologi, Patologi og Farmakologi
- Gennemføre fire kursusdage fra en række valgfag.
Du skal gennemføre alle kurser og eksamener inden for en periode på 30 måneder.
Du kan tage kurserne i den rækkefølge, der passer dig. Dog skal du tage kurset Understanding Pharma ELLER Introduktion til Pharma i Norden, før du tager valgfag.
Adgangskrav
Se under de enkelte kurser for eventuelle adgangskrav.
Hvis du arbejder i en LIF-medlemsvirksomhed
Lægemiddelkonsulentuddannelsen er en grundig uddannelse for alle personer, der på vegne af en medicinalvirksomhed og lignende præsenterer, informerer eller rådgiver om medicin til mennesker.
Alle medarbejdere, der rådgiver om lægemidler, skal være begyndt på kurserne inden for 12 måneder efter deres ansættelse og skal have bestået den afsluttende eksamen inden for 30 måneder.
Keywords
- Lægemiddelindustriens værdikæde
- Lægemidlers livscyklus
- Anatomi og sygdomslære
- Farmakologi
- Interaktion med sundhedsfaglige
VALGFRIE KURSER
Vælg mellem kurser fra de følgende kursuskategorier:
Du skal fuldføre fire kursusdage i alt.
For eksempel:
- 1 Market Access-kursus (2 dage)
- 1 Marketing Compliance-kursus (1 dag)
- 1 Medical Affairs-kursus (1 dag)
eller
- 1 Market Acces-kursus (2 dage)
- 1 Marketing Compliance-kursus (2 dage)
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt niveauet på et givent kursus er for lavt eller højt til dig, vil Client Manager for kurset meget gerne hjælpe dig med at træffe det rette valg.
Du skal fejres!
Vi er glade hver gang en af vores kursister færdiggør et diplom: Du har foretaget en vigtig investering i dig selv, og det skal fejres. Derfor inviterer vi to gange årligt til en diplomoverrækkelse. Du kan finde mulige datoer og tilmelde dig her. Du vil til arrangementet få overrakt dit diplom, og vi byder på et lille traktement. Du er velkommen til at tage familien med.
Hvis du hellere vil have dit diplom tilsendt, kan det selvfølgelig også lade sig gøre.